Hjemmesiden kan sætte et bogmærke, der husker hvor langt du er kommet i historien, samt gemme dine indstillinger. Først er du dog lige nødt til at give dit samtykke til det at disse oplysninger gemmes på din enhed.
Vi vil også gerne tælle dig med i en statistik over besøgende, hvis du giver os lov. Disse data deles ikke med andre, og vi driver den selv, i stedet for at bruge fx Google Analytics.
På dette nummer: P SwiggersP DesmetB Lamiroy
Produceret af: P Swiggers M Trokay
Sandsynligvis ikke 100% korrekt. Indsend gerne rettelser
Opfølger til part 1 og 2 af Penge I Madrassen, fra Party Partiet. Der er ikke en part 3, men jeg kaldte den her part 4 for sjov. Det giver illusionen af at der er endnu flere dele af sangen, og at der var en, de ikke udgav – men det er der ikke.
Den er også en part 2 til Eventyrland, fordi der nævnes nogle eventyrting i den. Og så er det også et “Swiggers Siger”-nummer, fordi Martin snakker om nogle Swiggers-ting.
Denne sang har også den mest problematiske linje i hele projektet: “Jeg laver cosby damer”. Så hårdt til værks plejer tegnedrengene alligevel ikke at gå. Den har jeg måttet høre for, og jeg skammer mig også lidt over den.
Gennemgående motiv: Om kvindenedgørende og problematiske tekster fra Tegnedreng Records
Misogynistiske og kvindenedgørende tekster har altid været en stor del af rap-musik, desværre. Genren har også inkluderet meget homofobi og andre ubehageligheder. Og så selvfølgelig vold, indbrud og stofmisbrug.
Genren er jo opstået blandt sorte, mindre velstående amerikanere, og er blevet formet af det sprog, de har talt på gaden. Og så er det blevet til en del af hip hop’ens vokabular.
Så det har også fundet sin vej ind i Tegnedreng Records’ tekster, der forsøger at lyde som generelle rap-tekster – og dermed overtager deres mere problematiske aspekter. Det ville så at sige ikke lyde ‘autentisk’ uden. Og så er det jo også bare sjovt at sige de slemme ting, som man ikke må – eller mener.
Jeg har prøvet at undgå racisme og homo/transfobi i teksterne, men bibeholdt misogynistiske udtalelser. Men jeg har så vidt muligt prøvet at overdrive og karikere dem, og de er langt henad vejen sat i forbindelse med ulækre og vulgære seksuelle udtalelser fra de fiktive rappere.
Generelt synes jeg der er noget ‘cartoonish’ over personerne og teksterne, der distancerer det fra virkeligheden – der er trods alt ikke noget sexet over deres beskrivelser af sex, snarere tværtimod. Men man kan ikke benægte at ord former tankemønstre. Jeg ville nok ikke have lavet projektet sådan nu, både som jeg er blevet ældre, og som den kulturelle bevidsthed er blevet skærpet. Det kan være utrolig nemt bare tankeløst at skrive nogle ting, og ikke reflektere over konsekvenserne. Men alt hvad vi gør og siger former og underbygger de tankemønstre og attituder, der præger den fælles bevidsthed.
Så hvad er lektionen?
Man kan jo fint skrive en masse gode, nydelige og opbyggelige ting, og de kan nemt blive enormt kedelige og sippede. Og de har ikke et punch i nærheden af det, som et par bandeord og vulgariteter leverer. Og vi skal jo heller ikke være pæne og rene hele tiden, for det er mennesker ikke, og hvis vi prøver at fornægte de beskidte sider af vores natur, bliver det bare til en trykkoger der før eller siden eksploderer.
Forhåbentlig kan vi differentiere mellem en dum rap-sang og virkeligheden, og forhåbentlig er vi i stand til at bruge de mere anstødelige og grænseoverskridende kulturelle artefakter til at holde refleksionen og samtalen om hvad vi vil acceptere i gang.
Anyway, tilbage til den tåbelige rap!