Hobro Undergrund
4. januar 2016, kl. 12:31
A2S3 Hænger Ud Med #LJooken Og #JDeClercq Og #HMHoeningwald Med #Hashis I #VandPiben For En #ChillerAften #Yeaar #Hash#VildeTider #Vilder #Vild #HvorErDu #HobroUndergrund #Hobronx #Hobro4Lyfe #NyMusik #GodMusik #GrevIngolf #Rap #HipHop #DanskRap #Undergrund #Hit #Shisha #Hookah #Chillin #TegnedrengRecords #Tegnedreng #AdelgadeBanden
I dette opslag: HM Hoeningwald L Jooken J De Clercq
Her er hvad jeg forud for projektets begyndelse skrev i drejebogen for Sekvens 3, der markerer begyndelsen på andet akt, og om det tredje album.
Det blev forsimplet lidt da jeg førte det ud i livet. Det var egentlig meningen at de skulle skifte navn flere gange og udgive en masse demoer og nye numre, som blev slettet igen. Det ville dog have været akavet i praksis, fordi projeket blev fremført ligeså meget for et fremtidigt publikum, som det der fulgte med undervejs. At udgive og fjerne ting igen ville derfor ikke have haft den ønskede effekt.
Jeg stoppede faktisk også helt med at udgive demoer efter Party Partiet. Det blev for besværligt at holde styr på, og jeg tænkte at det kunne retfærdiggøres indeni historien med at de havde fået bedre styr på at udgive. Men jeg begyndte også bare at have ret travlt her, hvis jeg skulle nå mine deadlines – især fordi jeg også havde en musikvideo at klippe sammen.
Fordi jeg havde så travlt med at færdiggøre musikken og opføre den store konflikt mellem medlemmerne, kom jeg lidt væk fra at udgive et inddelingsopslag mellem sekvens 3 og 4. Det udkom først d. 12. januar, mange dage efter Swiggers forlod gruppen. Denne forsinkelse gjorde ikke så meget i første omgang, da det bare var en endeløs strøm af opslag på en Facebook-side.
Men da jeg flyttede indholdet over på denne side, og udlagde sekvenserne som kapitler, blev det tredje lige pludselig meget længere end de andre. Og det føltes også meget langt, fordi det ikke stoppede på et tematisk afrundende punkt, men bare fortsatte derudaf.
Derfor har jeg valgt at flytte opslaget, der afslutter sekvensen, for at gøre læsningen lettere og mere sammenhængende. Det er et af de eneste steder, hvor jeg har afveget fra de oprindelige udgivelsestidspunkter.
ANDET AKT
SEKVENS 3. SAMMEN MOD TOPPEN
STRUKTUR: Første forhindringer og mere på spil
TIDSPUNKT: ca. sen November/December 2015
Efter to uger udgives et par løs numre her og der, flere slettes, nogle kommer i flere versioner løbende.
Deres bandnavn skifter hurtigt her – også frem og tilbage. Hvilket et der kommer på udgivelsen er underordnet.
Herefter udgives ‘Hip hop’-EP (mixtape?) under nyt navn. Helst en video til en sang.
TIDSPUNKT: Release ca. 3. december
TO DO: Revidér titel og trackliste. Lav covergrafik
Gennemgående motiv: Struktur og plot i projektet
Jeg er meget interesseret i historiers struktur – det underliggende skelet, der holder dem sammen og giver dem form. Hvis en historie fortælles godt, ænser man som regel slet ikke at der er en struktur – historien lader blot til at følge sit naturlige og åbenlyse flow. Selvfølgelig sker det her nu, tænker man – eller bedre, tænker man slet ikke.
Men en god historie har en struktur. Den har nogle principper, der styrer hvorfor bestemte ting sker på bestemte tidspunkter. Den har en opbygning af spændingen og konflikterne, og en form der gør at slutningen føles tilfredsstillende (eller utilfredsstillende, alt efter forfatterens intention).
Historier kan tage sig ud på nær ved uendeligt mange forskellige måder, og stikke af i alle mulige fantasifulde retninger. Men selvom de virker vidt forskellige på overfladen, kan de dele en grundlæggende struktur. Faktisk har en meget stor del af de historier, vi læser, ser og hører, en bestemt struktur til fælles – de spinder bare deres fortælling ud over den. Ligesom at et hus har en grundstruktur – et køkken, en stue, et par soveværelser, et badeværelse eller to – men alle huse opleves langt fra som ens af dén grund.
Forskeren Joseph Campbell analyserede forskellige kulturers myter og fortællinger, og fandt deres strukturelle fællestræk. Indenfor filmindustrien har disse ideer om struktur især vundet indpas, fordi film har en rimelig standardiseret længde, og skal nå igennem hele deres plot på en fornuftig måde indenfor den ramme. Filmindustrien har dog måske været lige ivrige nok i at bruge struktur, og de følger tit skrappe retningslinjer der dikterer hvor lang tid hver enkelt sektion af plottet skal vare, og hvad der skal ske hvornår. Når først man får øje på det, kommer man aldrig til at se en Hollywood-film på samme måde igen.
Jeg har efterhånden læst en hel del om historiestrukturer. Men da jeg skrev Tegnedreng Records, var min forståelse af feltet stadig i sin vorden. Jeg vidste at der var en treaktsstruktur, og at film fulgte den nøje, men jeg kendte ikke rigtigt principperne. Men da jeg stod overfor at udvikle projektets plot, besluttede jeg mig for at prøve at følge denne struktur. Så jeg googlede mig frem til en gennemgang, og den brugte jeg så til at udlægge handlingen. Set med min nuværende viden ville jeg måske have lagt strukturen lidt anderledes, nu da jeg ved hvorfor de forskellige elementer falder som de gør.
Følgende er den strukturelle inddeling, jeg tog med mig fra den artikel (som jeg ikke lige kan huske hvad hed), omsat til mine egne ord. Hver sekvens i den udgør et kapitel i læseversionen af projektet på denne side.
Gennemgående motiv: Billeder af en vandpibe
Jeg brugte en del billeder af en vandpibe. Generelt brugte jeg dem til at indikere at en sektion af historien var ovre (i denne læseudgave optræder de som sidste opslag i hvert kapitel). De fleste billeder blev taget ved den samme lejlighed hos en ven i Aarhus, men der er vist også et par stykker fra en tur på vandpibebar i Aalborg (ved samme lejlighed blev Storms dele af Grænseløs Kærlighed i øvrigt optaget).